Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Ferielukkedage

Kære forældre.

For at kunne planlægge vores personaleressourcer bedst muligt, tilpasser vi vores ferieafvikling efter børnenes fremmøde. Det betyder, at vi så vidt muligt holder ferie i de perioder, hvor mange børn også har fri, så vi undgår personalemangel i de travle uger.

Derfor har vi brug for jeres hjælp. I bedes til- og framelde jeres barn til feriepasning i forbindelse med vinterferien, påsken, dagen efter Kristi Himmelfartsdag, sommerferien, efterårsferien og julen. Inden hver ferie modtager I en besked via Aula, hvor I skal angive, om jeres barn holder fri, eller om der er behov for pasning. Det er vigtigt, at I overholder den angivne svarfrist.

Middelfart Kommune har følgende lukkedage:

Mandag, tirsdag og onsdag før påske

Fredag efter Kristi Himmelfartsdag

Grundlovsdag

Uge 29, 30 og 31

24.12. – 31.12. (begge dage inkl.)

Der tilbydes alternativ pasning på alle lukkedage undtagen Grundlovsdag og 24.12.

For vuggestue- og børnehavebørn gælder:

Hvis I har behov for pasning på de nævnte lukkedage (med undtagelse af Grundlovsdag og 24.12.), vil der være mulighed for pasning i følgende institutioner:

Børnehuset Nysgerrium, Middelfart

Børnehuset Nørre Aaby

Børnehuset Egetræet, Ejby

Frister for tilmelding:

Sommerpasning i uge 29, 30 og 31: senest 1. marts

Øvrige lukkedage: senest 5 uger før